Test

Så er garnet til Cobblestone bestilt, opskriften er det samme og spændingen er stor. Er der nu garn nok, vil han overhovedet gå med den osv.

Igen svælgede jeg i luksus og købte en lille prøvepakke med te fra Kusmi. Jeg har smagt en earl gray uden koffein, men det mest imponerende var teposen, som forekommer mig at være noget overfyldt. Men fascineret blev jeg alligevel af muslinet. Jeg holder nu ikke specielt meget af stærk te, så det er nok fejl no 1. Idéen om samovarer og at fortynde meget stærk te forstår jeg heller ikke (det smager for mig som fortyndet garvesyre). Og så har jeg hørt, russerne drikker deres te med … syltetøj!

Jeg glæder mig dog til at smage resten og har en forhåbning om, jeg falder pladask for en af dem, så jeg kan forsvare at have en af de flotte dåser stående i mit teskab.
Jeg kendte engang en sød pige fra Frederikssund, som ville åbne et diskotek der og det skulle hedde Dåsen.

Endelig

Så kom farvekortet endeligt. Jeg tror næsten, jeg kunne begyndte at samle på den slags. Det er vældig dejligt at sidde og kigge på. Jeg bliver så betaget, at jeg helt får lyst til at strikke noget i det lyngfarvede og jeg bryder mig sådan set slet ikke om lyngfarver. Der er debat omkring farvevalget til Cobblestone og det kan godt trække ud. Der er mange fine farver at vælge imellem.

Ikke nok med jeg fik købt avisen i dag, så fik jeg også lejlighed til at læse lidt i den og fandt disse ord fortryllende:
Jeg starter med at tage over på grænsen mellem Polen og Hvide Rusland, hvor verdens eneste fuldkomne uberørte skov ligger. Det er et fantastisk smukt sted, men det mærkelige ved stedet er at disse store helt uberørte træer virker underligt bekendte. Det er, som om vores kroppe husker det og savner det. Vi savner det så utroligt og sørger over erkendelsen af, at verden ikke ser sådan ud længere. Vi har mistet det.
Information dd s 16-17
Det er Alan Weisman, forfatter til bogen ‘The World Without Us’, som siger ovenstående. Han har undersøgt, hvad der sker på kloden, hvis vi mennesker pludselig forsvandt. Sådan en bog, man får lyst til at læse, alene citatet ramte noget hos en gammel treehugger som mig, der lige nu må nøjes med udsigten til en forblæst Søndermark.

Luksus

Ah. Har i dag købt Peter Beier chokolade og garn hos Wilfert’s og bagefter travet en lang tur i Frederiksberg Have i solskin. Så kan det ikke blive meget bedre.
Jeg skulle blot lige have noget sokkegarn, men så havde de lige 50 g silke/merino og jeg holdt meget af de undertrøjer, min mor har strikket i det garn, så det måtte jeg have lidt af. Men så så jeg de her:

Resten af merinoen fra sparkebukserne er i gang med at blive til en Baby Sweater on Two Needles som Elizabeth Zimmermann strikker dem og knapperne passer fint lige dertil.

Den røde kat blev endelig færdig.

Ikke så tilfreds med denne, som med den blå, men den opfylder sit formål: Underholdning.

I Stedsans i dag, som ellers var lidt kedelig, selvom jeg holder af piber, talte min helt Knud Romer. Den slags gør en dag god. Jeg holder af, når jeg bliver fascineret af mennesker som ellers står for ting, jeg overhovedet ikke bryder mig om.

Vistnok en succes

For nogle dage siden kogte jeg en portion coldcreme. Efter grundig omrøring under afkølingen trak en masse vand ud. Cremen forblev dog blød og lækker. Så jeg lod dum creme være dum creme og har i dag hældt den på glas. Den er faktisk god nok. Sært. Opskriften plejer at virke med den angivne mængde vand. Men hvis den også virker med mindre, er det vel også fint.

Den røde kat er strikket færdig og skyllet op. Nu ligger den på radiatoren og venter på at tørre og blive syet sammen og stoppet hårdt med hvidt fluff og tørrede rosenknopper.

Jeg venter på farvekort fra Dansk Pelsuld og imellemtiden må jeg vist slå op til endnu en lille undertrøje for gylpefrekvensen er ret høj og behovet for rent uldent undertøj stor (her er røvkoldt).

Og til min store lykke virker babysalven. Den får røde numser til at blive numsefarvede igen. Triumf!

Garnmangel

Jeg dummede mig grumt sidste måned. Jeg ville vældig gerne strikke Firkant på firkant, et tæppe. Jeg indkøbte garn, et passende antal nøgler og kiggede ikke på, hvor mange gram garn der var pr nøgle. Dumme dumme dumme. Jeg havde glemt opskriften derhjemme. Nu har de udsolgt af den indfarvning. Suk.

Det klør voldsomt i fingrene, jeg har en næsten ubendig lyst til at købe garn. Alt muligt garn til alle mulige strikketøjer, jeg slet ikke har tid til at få gang i lige nu. Men så har man jo garnet og kan gå og ae det lidt indimellem. Men ak, pladsen og pengepungen sætter nogle gevaldige begrænsninger.

Blandt meget andet, og langt det mest forsvarlige strikketøj at købe garn til, er Cobblestone og der har jeg planer om Dansk Pelsuld. Jeg håber meget, det kan lade sig gøre.

I går gjorde jeg et par mægtige røverkøb:

og har vældig meget lyst til at strikke et grotesk stort firkantet sjal til at folde og pakke rundt om den brune jakke, da den er af bomuld og ikke det luneste lige nu. En kæmpe firkant i ren ret og så en eller anden fiks blondekant. Men det vil tage store mængder garn og jeg ved ikke engang hvor store. Noget af et sats. Men lysten er så stor …

Jeg faldt i min søgen efter egnet garn til den Cobblestone over det mest fantastiske garn, Karen Noe’s Linea og Rustik natur. Jeg har flere gange pillet ved hendes Shetlands Tweed, men aldrig købt noget. En dag strikker jeg mig dog en vest i et fantastisk blåt fair isle mønster af det.

Kirsebær

Endelig kom garnet til den røde kat. Jeg er gået i gang, men strikketiden fordeler sig lidt tilfældigt disse dage, så jeg er ikke nået mere end 10 pinde.

Vesten er skyllet op og moslet, så maskerne er fine og jævne. Jeg ser frem til at prøve den og se om den passer. Jeg har strukket den lidt i længden.

Tiden går med

Men lidt har jeg fået strikket. Jeg mangler at lukke den sidste ærmekant af, sy sidesømmene og skylle op. Jeg håber, retten bliver mere jævn efter opskylning. Den er ikke synderlig køn, som den er nu, da meget af det er strikket af opølet garn fra forrige udgave.

Mens vi venter

Herunder ses min, som sædvanlig, sindssygt overskuelige skitse til den nederdel, jeg har i sinde at sy i dag. Eller i morgen. Eller næste uge. Eller næste måned. Engang.
I hvert fald håber jeg at klippe den i dag.

Vesten er kommet om på den anden side at ribben på forstykket. Den er overraskende hurtig at strikke uden snoningerne.

På min strikkeønskeliste er inden for den sidste uge tilføjet en Cobblestone, en hue af eventuelle rester fra den igangværende vest og Elizabeth Zimmermann’s Baby Sweater on Two Needles af det merino, jeg har til overs fra sparkebukserne. Det er vel godt at have nogle planer.

That’s it!

Så er det slut! Nu gider jeg ikke mere. Ikke mere bagning.

Der var en gammel banan og jeg synes, det var dumt, den skulle gå til spilde, så jeg lavede en portion bananmuffins med chokoladestykker. Men de smager bittert!

Gårsdagens kokasse viste sig at være uspiselig, så jeg satte gang i nogle speltboller, men de mislykkes også totalt. De hævede slet ikke, da de kom i ovnen, er klæge, klamme og desuden for salte!

Jeg tager i Irma og køber en pakke toastbrød!

Slut!

Kokasse

Jeg fik sat mig i hovedet, at jeg ville bage Camilla Plum’s Nix Pille Brød. Det er på allerynkeligste vis übermislykkes to gange nu. Brødet er bagt af Ølandshvede og smager egentlig godt, men det første blev noget brændt og det andet brændte simpelthen fast i gryden og endte med at ligne en solbagt kokasse. Ak!

Det skal nok komme til at lykkes, for jeg er helt tosset med Ølandshvede og har da også spist brødene, selvom de har været noget … specielle i konsistensen.

Til gengæld blev aftensmaden i går vældig god:

En rest kogt spelt, bittesmå salatblade, et par gulerødder skåret i små tern, optøede ærter og hakket persille. Jeg spiste det med Worcestershiresauce og en smule olie og herren indtog det med revet ost, hvilket tilsyneladende også var godt.

På grund af alle de dårlige bagevibrationer, der åbenbart omgiver mig for tiden, har jeg ikke turdet kaste mig over fastelavnsboller, som jeg ellers elsker. Jeg holder sådan af fastelavn og har ikke haft det mindste ris inden for dørerne i år. Ganske trist, så jeg må have gang i fastelavnsbollerne, når min bagelykke er vendt.