Ah. Har i dag købt Peter Beier chokolade og garn hos Wilfert’s og bagefter travet en lang tur i Frederiksberg Have i solskin. Så kan det ikke blive meget bedre.
Jeg skulle blot lige have noget sokkegarn, men så havde de lige 50 g silke/merino og jeg holdt meget af de undertrøjer, min mor har strikket i det garn, så det måtte jeg have lidt af. Men så så jeg de her:
Resten af merinoen fra sparkebukserne er i gang med at blive til en Baby Sweater on Two Needles som Elizabeth Zimmermann strikker dem og knapperne passer fint lige dertil.
Den røde kat blev endelig færdig.
Ikke så tilfreds med denne, som med den blå, men den opfylder sit formål: Underholdning.
I Stedsans i dag, som ellers var lidt kedelig, selvom jeg holder af piber, talte min helt Knud Romer. Den slags gør en dag god. Jeg holder af, når jeg bliver fascineret af mennesker som ellers står for ting, jeg overhovedet ikke bryder mig om.




Skriv en kommentar