Den er perfekt – temmelig sur, men det er det opfriskende ved den.

Opskriften blev denne her. Man kan sagtens komme 50 eller sågar 100 g sukker mere i, så vil den minde om moderne sodavand, hvis man blander det med dansk vand. Jeg kunne også godt tænke mig at eksperimentere med ingefær, men det er vist en noget andet historie.

Den nemmeste måde at bruge urter til kosmetiske formål er ved at lave et udtræk. Forleden lavede jeg et på kamille og røllike, men fandt ikke tid  til at bruge det samme aften, så jeg lod det stå på køkkenbordet. Dagen efter så det sådan her ud:

Nylavet har det en kedelig brunlig farve. Hvorfor udtrækket skifter farve, ved jeg ikke. Men jeg elsker det :D

Engang lavede jeg en brændenældetinktur (urter i alkohol, i mit tilfælde Brøndumsnaps) og med den forholdt det sig omvendt: den havde den smukkeste smaragdgrønne farve de første par dage efter filtrering. Derefter blev den brun.  Helt præcist, hvad det er med de farvede væsker, ved jeg ikke. Det er alligevel kilde til stor moro – nogle gange på den stille tilfredstillende måde, som myntete, og nogle gange på den mægtige, hvinende, hoppende måde, som brændenældetinkturen udløste.

Lige nu sipper jeg til andet forsøg på lemonade. Den er udmærket. Jeg brugte 150 g sukker, men fik ikke rørt rundt, så jeg tror, de sidste 50 g blev på bunden af skålen uopløst. Lidt sært med al det kogende vand egentlig. Efter afkøling, som kun tog nogle timer og ikke hele natten, men den kan nok godt tåle at stå så længe, filtrerede jeg væsken gennem et fint klæde. Musselin er det måske. Men det blev en noget gnattet affære, fordi citronfnulleret stoppede det hele til og det var svært at få igennem til sidst. Ostelærred er nok tilstrækkeligt. Men jeg kan også godt leve med sigten; man må godt kunne se, der er citron i ens lemonade, synes jeg.

Næste gang afprøves

Lemonadeeksperiment 3. forsøg

• 3 økologiske citroner
• 100 g rørsukker
• 1 tot citronmelisse
• 1 tot mynte
• 1 liter kogende vand

Riv skallen af citronerne i en skål. Skær ender og skallen af citronerne, navnligt den hvide bitre del. Skær dem i skiver. Pres saften ud i skålen og læg skiverne ned i med den revede skal samt sukker og urterne. Hæld vandet over og luk godt til med film, så al smag bliver dernede. Sæt til afkøling og sæt til sidst skålen i køleskabet. Når blandingen er helt afkølet sies den gennem et klæde af ostelærred eller sigte, som det nu passer ens bedst.

Opbevares køligt (hvor længe har jeg ikke styr på) og fortyndes 1:1.

Nydes kølig. Hvis man ikke bryder sig om at få fortyndet sin læskende drik yderligere, er et fortræffeligt råd at skære citroner i skiver herefter 6 dele og lægge dem i fryseren. Det er dejligt både i lemonade, iste og ikke mindst gin&tonic. Ingen bryder sig om en lunken gin&tonic, fortyndet af smeltede isterninger, hvis man har glemt sin drink på grund af en medrivende samtale.

Den anden dag spurte jeg en kollega om hvorfor mandelolie optager 2/3 mere vand end tidselolie. Det vidste hun ikke, men mente, det havde noget at gøre med oliens sammensætning af fedtsyrer og polariteten af disse.

Polaritet. Det var nok der, jeg ikke hørte så godt efter i Organisk Kemi I.

Efter lang tids eksperimenteren har jeg bagt mig frem til de perfekte chocolate chip cookies. Ikke for søde og lige salt nok til man kan smage det, 70% chokolade og med havregryn og hasselnødder. Lige som jeg vil have dem. Og sjovt nok kan jeg ikke få nok af lige den version. Ofte er det skægt at putte først det ene og så det andet i, men lige den her version holder. Hver gang.

I går kogte jeg coldcreme. Denne gang med tidselolie og det skete igen, at den kun optog ca. 1/3 af det afvejede vand. Det må betyde, min fornemmelse for hvor meget vand cremen kan optage, er forbedret og det er godt.

Men jeg forstår ikke hvorfor. Opskriften lyder på mandelolie, men hvorfor optager mandelolie 50 g mere vand end tidselolie? Resultatet med tidselolie er lige så fint og cremet som med mandelolie, så det lader ikke til, at der mangler noget.

Forresten bruger jeg tidselolien, fordi den er fedter mindre, når den smøres på huden og optages lettere. Det er bedst om sommeren, for coldcreme er jo i forvejen en meget fed creme.

Blandingen fik lov til at stå natten over. Så blev den filtreret gennem en sigte og smagt. Den er alt for sød, kan tage mere citronmelisse og man kunne med fordel filtrere den gennem et stykke lærred, for der svæver citrontrævler rundt i flasken. Men ellers er den fin. Fortyndes 1:1 og med stor succes i danskvand. Og som den er nu, smager den faktisk lidt som det lemonade, man kan købe. Men det er også for sødt til min smag.

Lemonadeeksperimentet af 25. juli 2009

• 3 økologiske citroner
• 200 g sukker
• 1 tot citronmelisse
• 1 tot mynte
• 1 liter kogende vand

Riv skallen af 2 af citronerne i en gryde. Skær ender og skallen af citronerne, navnligt den hvide bitre del. Skær dem i skiver. Læg dem i en gryden med den revede skal samt sukker og urterne. Hæld vandet over.

Sådan lyder opskriften. Indtil videre. Sagen er, at jeg har en lemonade opskrift.  Den er på skivede citroner, nelliker og sukker. Men den er meget sød og bitter og nelliker tager jeg kun i små mængder omkring juletid. Så nu prøver jeg det her. Det er lidt en citronurteiste, ikke? :)

Har kigget i Li Hillker’s bog igen. Hun bruger jo soyalecithin som emulgator og jeg, ja, jeg slog igen op på Wikipedia. Der står blandt andet:

Sojalecitin er som de fleste andre sojaprodukter fremstillet ved udtræk med ekstraktionsbenzin (hexan) som opløsningsmiddel. Ved andre sojaprodukter kan man fjerne størstedelen af benzinen ved opvarmning. Men for lecitin som ikke tåler opvarmning, er det ikke muligt at fjerne opløsningsmidlet.

Så det vil sige, der er hexanrester i cremen? Hexan efterlader grimme fornemmelser i mit sind. Samme opslagsværk siger om hexan

The effects of hexane poisoning in humans are uncertain.

Selvom det er meget små mængder, det handler om, bryder jeg mig stadig ikke om det. Slut. Ikke noget soyalecithin til mig.

Ved nærmere læsning af førtillinkede artikel ser jeg:

In some cases, particles can stabilize emulsions as well through a mechanism called Pickering stabilization.

Og artiklen om det fænomen siger:

If oil and water are mixed and small oil droplets are formed and dispersed throughout the water, eventually the droplets will coalesce to decrease the amount of energy in the system. However, if solid particles are added to the mixture, they will bind to the surface of the interface and prevent the droplets from coalescing thus causing the emulsion to be more stable.

Så det er altså bivoksen, der gør det?